Rengøring og vask

Servicepakker

Som beboer på Fjordparken Ældrecenter kan du vælge de servicepakker, som kommunen tilbyder. Pakkerne indeholder mad, tøjvask, rengørings og toiletartikler. På denne måde er du sikker på at have det nødvendige, og at det lever op til nutidige standarder. Du bestemmer selv, om du vil købe en eller flere af servicepakkerne. Fravælger du servicepakkerne, skal du eller dine pårørende selv stå for indkøb.
Information omkring takster og indhold af servicepakker kan findes på kommunens hjemmeside www.rksk.dk mad ældrepleje og aktivitet
Udgifterne til servicepakken trækkes hver måned fra pensionen.

Rengøring og rengøringsartikler

For plejeboliger: Personalet sørger for rengøring og skal arbejde med de skånsomme artikler, som er en del af servicepakken. Der gøres rent hver 14. dag med aftørring af flader, støvsugning og gulvvask. Med fokus på det aktive borgersyn inddrages beboeren og pårørende i dette.
Rengøringen indbefatter ikke pasning af blomster, oprydning og rengøring af skabe samt hovedrengøring. Det er muligt at låne rengøringsartikler til hovedrengøring. Rengøring kan også bestilles eksternt. Det er heller ikke en personaleopgave at sørge for pyntning og oprydning i forbindelse med højtiderne.

For ældreboliger: Se under ældreboliger.

Vinduespudsning

Indvendig vinduespudsning hører til under hovedrengøring og bliver derfor ikke udført af plejepersonalet.
Udvendig vask af vinduer er betalt via huslejen.

Vask af tøj

For plejeboliger: Personalet vasker beboernes tøj i fælles vaskeri. Vi anbefaler kun at medbringe tøj som kan maskine vaskes, da personalet ikke håndvasker tøj. Man er dog velkommen til selv at gøre dette. Der tilbydes heller ikke strygning af tøjet.
ALT tøj og linned skal mærkes med bolignummer, Fjordparken stiller mærkningsmaskine til rådighed og instruerer i brug af denne.