Forplejning

I Fjordparken tilbyder vi daglig frisk tilberedt mad fra eget produktionskøkken. Køkkenet lægger stor vægt på smagen og kvaliteten af maden, som laves fra bunden. Der tilrettelægges en menuplan bl.a. ud fra beboernes eget fødselsdagsønske, årstiderne, de gode gamle danske retter og særlige egnsretter. Køkkenet er meget modtagelige for ønsker fra beboerne. Der er et stort fokus på ernæring, og der tilrettelægges individuelle tiltag ud fra beboernes BMI og eventuelle diæter. Til småt spisende tilbydes beriget mad, det kan være supper eller dessert/is.

Vi har fokus på Det Gode Måltid, det at der skal være mulighed for at have en god stund med socialt samvær i forbindelse med måltiderne. Vi tager også omkring måltider afsæt i det aktive borgersyn og forventer, at man bidrager med de ressourcer man har i forhold til at hjælpe til ved bordet.
Der serveres mad i afdelingernes spisestuer eller i egen bolig.

Dagsmenu

Morgenmad: Serveres i tidsrummet kl. 08.00 – 09.30. Der er valgmulighed mellem forskellige morgenmadsprodukter, havregrød eller øllebrød. Rugbrød/franskbrød, blødkogt æg, smør, ost, marmelade og pålæg. Der serveres kaffe/the, mælk eller juice efter eget ønske. Der er frisk bagt morgenbrød hver søndag.
Middagsmad: Serveres kl. 11.30. Der serveres to retter til middag hver dag. Menuplanen indeholder fisk en gang om ugen og indmad en gang om måneden, disse to dage er der en ekstra hovedrets menu. Middagsmadens menuplan kan ses på infoskærmene.
Aftensmad: Serveres kl. 17.30 Der serveres smørrebrød, ostemadder og et par gange i ugen tilbydes der en lun eller kold anretning. Der er også mulighed for at få supper hver dag efter den enkeltes behov. Til maden serveres der forskellige mælkeprodukter, saft, juice eller kaffe/the.
Eftermiddags-/aftenkaffe: Der serveres hjemmebag fra køkkenet.

Gæster: Gæster er altid velkomne og der er altid mulighed for at købe kaffe og kage efter gældende cafe‘ priser. Priserne gælder også, hvis gæster vil købe mad til alle måltiderne dog ved forudbestilling til personalet dagen før. Hvis maden ikke er bestilt dagen før, er det muligt at købe en ret efter beboerne har fået mad.
Arrangementer: Køkkenet tager gerne imod bestillinger og kan levere mad eller kager, når der er familie på besøg eller der holdes eks. fødselsdag. Der kan bestilles dagens menu/kage eller en særlig bestilling på en hel lagkage eller hjemmebagte småkager, efter gældende cafe ‘priser.
Fødselsdage: Køkkenet tilbyder at lave beboerens yndlingsret/ønske menu på beboerens fødselsdag. Dette drøftes ved indflytningssamtalen.
Afbestilling af mad: Man kan afbestille sin mad, hvis man er på ferie, besøg eller af anden grund ikke er i huset. Dette gælder dog kun for hele dage. Køkkenet indberetter afbestillingen.
Betaling og priser: Betaling for forplejning sker forud via PBS og er der bestilt ekstra i køkkenet afregnes der for dette bagudrettet. For aflastningsophold se under aflastning. Priser på forplejning kan findes på: takster for mad.

Køkkenet kan kontaktes på tlf.: 99 74 23 13 (i tidsrummet 8.00 – 12.00)